logo
BookingAktiviteterInformationOm Lageret
Kompas

Kompassets opbygning

Kompasset består af en rækker markeringer og funktioner, som du skal bruge til at retningsbestemme og give dig en kurs at gå efter.

Infografik over opbygningen af et kompas

Kompassets opbygning – grundmodel.

1) Kompashus
Den runde drejbare del af kompasset kaldes for kompashuset. Inde i kompashuset finder du kompasnål, gradtal, kompasmedianer og nordpilsmarking.

2) Kompasnål
Kompasnålen i kompashuset angiver verdenshjørnerne for nord og syd. Den røde pil vender altid mod nord.

3) Gradtal
Rundt om kompashuset finder du kompassets gradtal, som angiver de 360 grader i en fuld cirkel. Graderne kan du bruge til at navigere efter.

0 grader = nord
90 grader = øst
180 grader = syd
270 grader = vest

4) Kompasmeridianer
Inde i kompashuset ligger der en række hjælpelinjer, de kaldes for kompasmeridianer. Dem kan du bruge til at ensrette retning på dit kort, hvis det også har hjælpestreger på.

5) Afstandslineal
På flere kompasser er der en afstandslineal, hvor du kan læse enkelte afstande ud fra et bestemt målestoksforhold. Har du et kort i samme målestoksforhold, kan du se hvad afstanden i mm/cm svarer til i meter/kilometer.

6) Lineal
Et kompas har typisk en eller flere linealer, der kan bruges til at beregne afstanden. Har du afstanden i mm/cm på kortet, og kender målestoksforholdet, kan du regne dig frem til hvor langt der er i meter/kilometer.

7) Nordpil
I kompashuset finder du også markeringen for nordpilen, som du skal bruge til at justere kompasset ind mod nord.

8) Lup / forstørrelsesglas
På nogle typer kompas finder du en lille lup, som kan bruges til at forstørre tingene på dit kort.

9) Hjælpelinjer
Nogle kompasser har også hjælpelinjer udenfor kompashuset. Disse kan også bruges når du nordvender dit kort.

10) Marchpil
Marchpilen angiver hvilken retning du skal gå i, for at finde hen til dit næste punkt.

11) Spejl
Et pejlekompas (spejlkompas) har også et spejl, som du kan bruge til at pejle dig i den rigtige retning.

Hvor ligger nord?

Grundfunktionen i et kompas, er at vise dig hvor de fire verdenshjørner er. Nord-Syd-Øst-Vest. På kompasset er de ofte markeret som N-S-E-W, da mange kompasser er lavet til brug i flere lande.

Kompasnålen viser dig i hvilken retning nord befinder sig. Men du skal sikre dig at den er nøjagtig, og at der ikke er ting der påvirker kompasset. Det kan være elektriske installationer, metal, din mobiltelefon m.v.

For at finde nord, skal du derfor gå udenfor, og holde dit kompas helt vandret, med kompashuset opad. Kompasnålen i kompashuset, vil nu vise dig hvilken vej der er nord. Og med den viden, ved du nu også hvor de 3 andre verdenshjørner befinder sig.

Spejl kompas på topografisk kort

Med et kompas kan du finde vej i landskabet.

Nordvend et kort

Når du skal finde vej med kort og kompas, skal du som det første nordvende dit kort. Alle kort er lavet ud fra det samme udgangspunkt. Opad er altid nord på et kort.

Men da du ikke ved om du holder kortet mod nord, er du nød til at få det nordvendt, så du er sikker på at det vender rigtigt i forhold til verdenshjørnerne.

Det gør du ved at:

  1. Lægge dit kort og kompas på en plan overflade.
  2. Kompasnålens nordende (typisk rød) skal nu drejes ind i markeringen for nordpilen.
  3. Drej nu kortet i samme retning, så nord er den vej nålen peger. Brug hjælpelinjerne på kompasset og kortet til at gøre det præcist.

Du har nu nordvendt dit kort, og du kan måske nu se pejlepunker på kortet, som du kan finde hen til. Det kan være skove, søer, vandløb, veje, kirker, bakker eller andet, som kan være angivet på kortet.

Se mere som dette
Tjek tilgængelighed! vælge tid og sted.

Kompas

DKK 0.00
logo
© Opholdssteder.dk2025 | CVR NR 38475584
PersondatabeskyttelseVilkårKontakt os
mm@opholdssteder.dk22328242
Leveret afSharefox