logo
BookingAktiviteterInformationOm Lageret

Diverse lege og spil

Leg og spil

Tips & info

Herunder kan du finde beskrivelser af diverse lege, der kan leges af både unge og voksne samt links til korte videoer, som viser, hvordan legene kan udføres. I kan også lave jeres egne variationer:

Frisbee-bowling

Legen går ud på at ramme vandflasker med en frisbee. Man sætter 3 flasker op med forskellig afstand, og så skiftes man til at skyde efter dem med en frisbee. Man får point, når man rammer en flaske. Flasken tættest på giver 1 point, den næste 2 point, og flasken længst væk giver 3 point.

Man aftaler, hvor mange runder der skal spilles, f.eks. 5 runder.

Frisbee-bowling

 

Bottle-flip

Bottle-flip går ud på, at man kaster en halvfyldt vandflaske i en form for salto, så den lander stående. Den, som lykkes først med det, skal bestemme, hvilken øvelse de andre skal lave, f.eks. 5 englehop.

Bottle-flip

 

Gummistøvle-kast

Det gælder om at kaste længst. Man skiftes til at kaste, og så måler man op hvilken af de to kast, der var længst. Man kan køre det antal runder, man har lyst til.

Kastet foregår med ryggen til den retning, man skal kaste, og så kaster man gummistøvlen mellem benene på sig selv. ELLER den svære udgave, hvor man har ansigtet mod kasteretningen, og så kaster man støvlen mellem benene og hen over ryggen.

Gummistøvle-kast

 

"Sneboldkamp"

To hold står på hver deres side af en afgrænset bane og skal dyste mod hinanden. De har hver 10-15 avispapirkugler. De to hold skal forsøge at tømme deres banehalvdel for bolde ved at kaste dem over på den anden banehalvdel.

Legen slutter, når et hold har tømt deres bane for bolde, eller når tiden er gået, og så har holdet med færrest bolde vundet.

"Sneboldkamp" - hele året

 

Stikbold

Spillet går ud på at skyde de andre med bolden og selv undgå at blive skudt.

Deltagerne fordeler sig i hele salen, og bolden kastes op i luften.

Den, der først får fat i bolden, skal forsøge at ramme en af de andre. Du må ikke løbe med bolden.

Hvis man rammer en person, er denne "død", og bliver først genoplivet, når vedkommende der skød "dør". Hvis bolden gribes, er det den, der kastede bolden, der "dør". Spillet er slut, når kun en enkelt spiller er i live. Den sidste levende spiller har vundet.

Variation:
  • I stedet for at "dø", kan man istedet lave 10 øvelser og så er man med i legen igen.
  • Hvis man bliver skudt, sidder man på gulvet og må ikke flytte sig. Hvis man får fat i bolden, bliver man levende igen.

Alt efter hvor mange man er, kan der indføres flere bolde.

 

Høvdingebold

Høvdingebold - beskrivelse af spillet

 

Anbefalt udstyr

Kongespil
DKK 0.00
Tech ring (frisbee)
DKK 0.00
logo
© Opholdssteder.dk2025 | CVR NR 38475584
PersondatabeskyttelseVilkårKontakt os
mm@opholdssteder.dk22328242
Leveret afSharefox